Har du sværere ved at tabe dig end andre? En forklaring kan ligge i dine gener

Hvor meget betyder gener for, hvad vi vejer, og om man er overvægtig? Det giver forskningen faktisk et »ret sikkert« svar på. Et svar, som mange danskere formentlig ikke er bekendt med. Det siger Christoffer Clemmensen, som er fedmeforsker og lektor ved Københavns Universitet. »De fleste forskningsartikler estimerer, at gener betyder cirka 40 til 70 procent,« slår han fast. Det er så mange procent af variationen i befolkningens bmi, som kan forklares med gener. Resten tilskrives livsstil og miljø. Det har forskere fundet frem til på baggrund af tvillingestudier og familiestudier. I nyt studie udgivet i Nature Medicine redegør forskere for, at de har udviklet en algoritme, som på baggrund af genetiske data fra en blodprøve eller en spytprøve beregner en score for sandsynligheden for, at et barn vil få et højt bmi som voksen. Ruth Loos, som er hovedforfatter til studiet samt professor i præcisionssundhed ved Københavns Universitet, nikker genkendende til de 40 til 70 procent. Tallene er lidt forskellige, alt efter hvilke studier man kigger på, forklarer hun. Estimatet indikerer, hvor meget gener betyder generelt i en befolkning, mens det nye studie forsøger at forklare, hvor meget den enkelte persons gener betyder for vægten. Og her kan der være store forskelle. »Når man er ung, betyder den genetiske sammensætning mest. Og betydningen af livsstil betyder så mere, når vi bliver ældre,« siger Ruth Loos. Hvis alle i en population har stort set samme livsstil og spiser samme kost, hvilket kan være tilfældet i et fængsel, så kommer genetikken til at udgøre en større del end ellers, forklarer hun. Svært at anerkende Christoffer Clemmensen oplever, at der er en mangel på forståelse i samfundet, når det kommer til overvægt. »Det er tilsyneladende så svært at erkende, hvor stor en grad genetikken spiller for vores individuelle vægt,« siger han. Til gengæld oplever han intet besvær med at overbevise folk om, at gener kan forklare 85 procent af variationen i folks højde. Med overvægten er det sværere. Han tænker, at det måske kan hænge sammen med, at alle har et meget nært forhold til spisning, og at madindkøb og madlavning er forbundet med planlægning – og kontrol. »Så kan det måske være svært at anerkende, at styringen sker ubevidst i hjernen, og at biologiske mekanismer skubber folk med øget genetisk følsomhed mod eksempelvis at spise energirige snacks mellem måltider,« siger Christoffer Clemmensen. Det er en »exceptionelt stærk« mekanisme, som vil vise sin biologiske styrke, hvis du forsøger at faste eller tabe dig ved at skære ned på kalorierne. »Hvis du forsøger at lade være med at spise i 24 timer eller 48 timer, så begynder al adfærd typisk at centrere sig omkring mad. Men reelt kan kroppen sagtens gå længere tid, uden at det bliver et problem. Det er meget veldokumenteret, at kroppen har et meget udtalt og potent biologisk forsvar mod vægttab,« siger han. 1.000 genvariationer Forskningen har fundet frem til over 1.000 genvariationer, som hænger sammen med overvægt. Det gen, som har størst betydning, kaldes »FTO«, forklarer Christoffer Clemmensen. »Hvis du har en bestemt risikovariant af FTO-genet, vejer du i gennemsnit 1,5 til 3 kilo mere end personer, der ikke har denne variant. Der er stadig »et sort hul« inden for genetikken, som Christoffer Clemmensen formulerer det. Det nye studies kendte genvarianter kan samlet set forklare 18 procent af variationen af folks bmi. »Så der er stadig et stort gab op til de 40-70 procent, vi ved, genetikken samlet set betyder,« siger Christoffer Clemmensen. Skyldes det, at der i virkeligheden måske er 10.000 genvarianter, som har betydning for vægten, og at forskere bare ikke har opdaget de sidste 9.000? Ja, det kan man godt sige. Der er sandsynligvis mange genvarianter, der hver især har meget små effekter – nogle kan betyde, at man vejer måske 50 gram mere end andre. Men det er svært at finde gener med så små betydninger, fordi det kræver enorme mængder gendata for at få statistisk sikkerhed i, at det virkelig er genet – og ikke tilfældigheder – der påvirker vægten. https://www.berlingske.dk/vores-liv/har-du-svaerere-ved-at-tabe-dig-end-andre-en-forklaring-kan-ligge-i-dine